DS SM er en ordreproducerende virksomhed med en stor kapacitet og et effektivt produktionsanlæg med up-to-date faciliteter gearet til de helt store og ”tunge” opgaver. Vi kan håndtere op til 80 tons tunge emner under vore kraner, og alle vore produktionsmaskiner er dimensioneret til at kunne bearbejde store emner med stor præcision.
I Hjordkær har DS SM et produktionsareal på over 230.000 m² med ca. 35.000 m² produktionslokaler under tag fordelt på 15 produktionshaller – og ved vor coatingafdeling i Rødekro råder vi over 90.000 m² lagerplads.
DS SM ligger tæt på motorvej E45 og Aabenraa Havn, hvilket åbner for gode alternative muligheder i forbindelse transport til montagepladsen.
Se mere om produktionsanlæg, transport og montage ved at klikke på menupunkterne under "Kapacitet".